Børnehuset er et samlingspunkt placeret i et smukt landskab, som med tiden vil blive en stor, vild og bevokset legeplads, hvor børnene vil opleve et lille hus, der vokser med dem. I børnehuset vil man opleve, at komme til et lille velkendt og trygt hus, der kobler sig på en større helhed i det flotte begrønnede landskab.
Bygningen består af fire selvstændige huse, der bindes sammen af hjerterummet. Hjerterummet fungerer som et centralt mødested for alle børnene i institutionen.
De fire huse består af et hus til personalet, et vuggestuehus og to børnehavehuse.
Børnehavens huse har en indre gård, der huser indgangene og væksthuset.
Her mødes børnene, når de skal ind og ud af huset eller når der er aktiviteter i gården. De vil helt naturligt føle et stærkt tilhørsforhold til ”deres” gård.
Vuggestuens hus samler sig omkring et fælles gårdrum med personalet.
I forlængelse af huset er liggehallen placeret, og har både indgang direkte fra garderoben samt udgang til to overdækkede terrasser.
Børnehuset kan eventuelt benyttes som aldersintegrerede, da den ene vuggestue er forbundet med en børnehave, kan de benyttes som overgang imellem vuggestue og børnehave. Det er også disse to stuer, der åbner om morgenen og lukker om aftenen, så børnene helt naturligt fordeles ud på deres huse.
Stuerne er alle alsidigt indrettet med lyse gode og inspirerende læringsmiljøer.
De er indrettet med både lege- og læringsrum. dette kan på en legende måde åbne for børnenes fantasi og kreativitet.
Legezoner er tydelige og ofte kodede, så de er grobund for lege og fælleskaber.
Personalehuset huser pauserum, kontor og møderum. Her er også produktionskøkkenet, der ligger op til det pædagogiske køkken. Personalet kan trækkes sig lidt tilbage. Dog er de blot to skridt væk fra cafeen. Hertil har lederkontoret dør og vindue til, så der er en fin føling med huset.
Udsigt & lys Alle børnehusene fremstår gennemlyste, da lys og natur trækkes hele vejen igennem fra børnetorvet i den ene side til grupperummets terrasse i den anden side.
Tryghed og oplevelse i eget tempo Børnehuset opleves som små trygge enheder, hvor resten af huset kan indtages, når barnet er parat til det. Huset vil altid føles trygt og overskueligt, både for børnene og de voksne. Huset kan opleves som hus, nabo, landskab.
Cafeen ligger centralt og ligeværdigt for alle. Man kan ankomme direkte eller komme hertil via grupperummenes torve og garderober, der udmunder i det centrale hjerterum.
Cafeen er samlingsstedet for børnehuset – her er det både muligt at alle børnene samles til aktiviteter eller blot nogle få grupper.
Pædagogisk køkken, fællesrummet og væksthus ligger integreret ved cafeen og er derved med til at vække nysgerrigheden og inviterer til nye oplevelser for børnene.
Naturen er allestedsværende omkring børnehuset, og er samtidig visuelt til stede i alle børnenes rum, hvor langt over størstedelen er gennemlyste og har adgang netop til den omkringliggende natur. Udearealerne ligger op til nysgerrighed, gå på opdagelse og bevægelse.
Her er et afvekslende terræn med bakker og vild natur. I dette landskab findes der legeredskaber i forskellige materialer.
Udekøkken, bålplads og køkkenhave danner et naturligt samlingspunkt for madlavning og samvær.
Det ca.1.200m² store børnehus rummer 134 børn samt tilhørende personale.