Referat bestyrelsesmøde onsdag d. 10. juni 2026 kl. 19:00-21:00
Mødedeltagere:
Personale: Lonny - Daginstitutionsleder, Sara - Pædagog & Medarbejderrepræsentant
Forældre: Frederikke, Caroline, Rasmus, Annette, Camilla, Line
Afbud: Rasmus, Camilla
Referat ved: Caroline
Sted: Børnehuset Naturbyen, Lilletoften 2, 5500 Middelfart
Formål med mødet: Udvikling af Børnehuset Naturbyen
1: Information fra ledelse
- Vi er i fuldgang med ansættelser
- 3 stk. pædagogmedhjælper er ansat
- Tirsdag den 16.6 er der ansættelsessamtaler til pædagogstillinger
- Åbner ny gruppe i børnehaven (blomsten) er skrevet ud på aula
- Billeder af bestyrelse og billeder af personale ved alle ”indgange” er på vej
- Børnetallet varierer fortsat
- Legepladsen går fremad, tidshorisonten er at de er færdige efter sommerferien
2: Budget
Frokost budget
- Vi har gennemgået budget for madordning, der er et mindre underskud som forventet – For det koster at opstarte en madordning i et nyt børnehus. Vi forventer at det ved årets afslutning er i nogenlunde balance.
- Da der kommer flere børn til, sættes Marlene 2 timer op i tid pr. 1.8.
Generelt budget
- Budgettet er pt. I underskud men i balance ift. Det vi forventede ved at åbne et nyt børnehus. Da vi på forhånd godt vidste at det at åbne det nye børnehus ville give et underskud i starten. Vi kender grunden til underskuddet.
3: Nyt fra hverdagen
Hele huset
- Tema har været eventyr i hele huset med afslutning af sommerfesten d. 4/6
Børnehaven vil den næste tid have fokus på følgende:
- Skoven
- Sproggruppe
- Motorik gruppe
- Krible krable
- Selvhjulpen hed
- Legerelation
- Udsigten
- Tale pænt – Der opleves udfordringer med uhensigtsmæssigt sprog. – Derfor er der fokus på den gode tone.
- Respekt for hinanden.
- Vuggestue
- Har siden åbning haft fokus på opstart af nye børn og tilpasset hverdagen efter det
- Den næste tid vil der være mere fokus på at være i vores små læringsgrupper
Igennem en forældres arbejdsplads har vi fået en donation 5000kr, som gør at hele børnehaven skal på tur til Skærup Zoo – vi vurdere på om og hvilke vuggestuebørn det giver mening for at komme med. Dato kommer sener.
4: Information til forældre om hverdagen
- Der kommer god information på ugebasis fra stuerne.
- Forældre er optaget af om der kunne være fokus på at give en lille besked/information ved særlige ting eks. Hvis der gives noget med børnene hjem, så man som forældre bedre kan understøtte snakken med deres barn om det
- Dette tages med til personale møde
5: Prøvehandling med styrket forebyggelse - Formidling til forældre
- Prøvehandlingen er en del af forbyggende indsats - Det er et projekt, som børnehuset er med i en periode.
- Formålet er at man lettere som familie eller personale kan få hjælp og sparring hvis en familie eller et barn oplever noget er svært eller i mistrivsel.
- Det nye er at vi har fået en familiekonsulenter og socialrådgiver med i vores samarbejdsteam med psykologer, logopæder og specialpædagogiske konsulenter.
- Målet med prøvehandlingen er tidlige indsatser.
- Lonny laver en beskrivelse til forældre om den hjælp, sparring og understøttelse man kan få.
6: Pædagogisk dag - Beslutning
- Ledelse og personale ønsker at holde en pædagogisk dag så der er tid til at fordybe sig i et emne der er med til udviklingen af Børnehuset.
- Bestyrelsen beslutter at der er fuldopbakning til at Børnehuset holder en ”lukkedag” en fredag i efteråret, således personalet har en hel dag sammen til pædagogiskdag.
- Bestyrelsen vil gerne opfordre alle forældre til opbakning til dagen, ved at finde anden pasning til sit barn/børn denne dag. Evt lave legeaftaler med hinanden.
- Det opfordres til at vi kan hjælpe hinanden med at passe hinandens børn på dagen.
- Har man IKKE mulighed for anden pasning eller legeaftale er det muligt at få passet sit barn/børn ved vikarer i børnehuset.
7: Overgange - drøftelse
Overvejelserne er:
- Der holdes de samtaler i overgangene som giver mening
- At der er den rette information til forældre ved opstart på de forskellige grupper
- At personalet har fokus på at besøg de nye grupper med børnene
Det drøftes videre i ledelse og personalegruppen, hvor der endvidere kan arbejdes videre med tiltag til overgangen.
8: Ekstra - Uddeling til fødselsdag
- Som bestyrelse opfordrer vi til at læse vores fødselsdagspolitik – Kommer på Aula tilrette – Lonny giver besked når den opdateret ligger klar.
- Notatet om fødselsdagspolitik fra velkomstfolder
🎈Fødselsdag
HIP HURRA det min fødselsdag! – og det skal fejres.
Når dit barn har fødselsdag, vil vi gerne fejre dit barn her i børnehaven. I forældre må meget gerne være med, men vi kan sagtens fejre dagen for dit barn uden jer forældre. For det meste fejrer vi dagen ved formiddagsmaden kl. 8.30. Barnet sidder på fødselsdagsstolen/puden, vi synger fødselsdagssang og dit barn kan del ud hvis I har lyst til det. Vi opfordrer til det sunde valg og som supplement til børnenes formiddagsmad. Spørg personale om inspiration og gode råd. Fødselsdag aftales i god tid med de voksne, så vi har det i vores kalender og er klar med flag til jeres barn.
- Bestyrelsen har besluttet at det ikke er tilladt at hænge eller dele invitationer til fødselsdag ud i Børnehuset. Dette tilføjes i fødselsdagspolitikken