Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 9. april 2024

Referat Bestyrelsesmøde tirsdag den 9. april kl. 16.30-18.30

Tilstedeværende:

Personale: Lonny - Leder, Caroline – Pædagog
Forældre: - Nanna, Caroline, Christine, Nivi, Froujke og Rebecca


1.  Velkommen til bestyrelsen

Kort intro af bestyrelsesmedlemmerne: Nanna (mor til Astrid), Caroline (mor til Ida), Christine (mor til Anker), Nivi (mor til Erik), Froukje (mor til Magnus H) og Rebecca (mor til Leander).


2.  Gennemgang af vedtægter og underskrivning af tavshedserklæring

Gennemgang og underskrivning af Børnehuset Naturbyens vedtægter samt tavshedserklæring.
 

3.  Økonomi

Budgettet er gennemgået og er i balance.


4.  Information om frokostordning og valg til frokostordning

Vi har fået tilladelse til at udskyde valget angående frokostordning indtil sommer 2025. Der er nogle indretningsmæssige og personalemæssige udfordringer, som gør det vanskeligt at etablere frokostordning på vores nuværende matrikel. Bestyrelsen har takket ja til udskydelsen af valget. Når vi nærmer os sommeren 2025 vil bestyrelsen tage stilling til, om valget til frokostordningen bliver besluttet til bestyrelsesmøde eller som afstemning blandt hele forældregruppen. 
Indtil da vil personalet fortsætte som nu, med pædagogiske mad aktiviteter, såsom fælles påske/julefrokost, mad over bål, pizza og boller, som laves med børnene.


5.  Information og det pædagogiske tilsyn

Gennemgang af forældretilfredshedsundersøgelse:
Meget stor tilslutning af forældre besvarelse til undersøgelsen, tak til alle forældre for deres tid!
Generelt er der meget stor tilfredshed og trivsel blandt forældre, personale og de fire børn der var gamle nok til at deltage i undersøgelsen.  

Til juni skal der være pædagogisk tilsyn:
20/6-2024: Observationsbesøg af pædagogiske konsulent
24/6-2024: Observations dialog med pædagogisk konsulent, leder  og medarbejderrepræsentant. 
25/6-2024: Tilsyns dialog bestående af: Pædagogisk konsulent, leder, medarbejder repræsentant, bestyrelsesrepræsentant og dagtilbudschef.


6.  Hvad tager vi som bestyrelse med fra dialogmødet

Vi drøfter dialogmødet som bestyrelsen var til med psykolog Rikke Yde hvor emnet var ”Markante forældre”. Enighed om at det var et spændende og givende møde. Vi bruger dialogmødet til inspiration til det fortsatte gode forældresamarbejde.


7.  Dato på kommende møder

30/4-2024: Forældrebestyrelseskursus 
Næste bestyrelsesmøde vil være fra kl. 19-21, Lonny og Nanna vil sende nogle datoer ud senere, så mødet bliver omkring høringsperioden til budget 2025.


8.  Emner til næste møde

Nyt børnehus
Ansøgning til fonde (f.eks. ønske om ladcykler)
Afholdelse af pædagogisk dag 
Fotografering af børnene
Faste punkter til dagsordenen 
Indsigt og viden af læreplaner - bestyrelsen 
Arrangementer (bl.a. blomstens dag)
Drøftelse af børnehavens profil


9.  Evt.

Afholdelse af børnenes fødselsdag
Henvisning til velkomstfolderen: 
Fødselsdage bliver som udgangspunkt holdt i børnehaven om formiddagen, og hvis man ønsker at dele noget ud, opfordres der til de sunde alternativer, som supplement til madpakken. 
Vi har drøftet hvorvidt der skal sendes besked ud på Aula, angående hvad og hvor meget der medbringes som uddeling til fødselsdage. Der er enighed om at fødselsdagsfejringen lige nu fungerer godt, og det er vedtaget at vi fortsætter med små, sunde supplementer til formiddags madkassen. 

Morgenmad
Da der er få børn der benytter morgenmadstilbuddet, som lige nu består af havregryn, mælk og rosiner, bliver det lavet om til havregrød, så vi undgår at hælde mælk ud hver uge. 

Solpolitik 
Bestyrelsen har godkendt børnehavens solpolitik, som snarest bliver sendt ud til alle forældre.